Det man lyser på, får man mere af

Som udgangspunkt indeholder læringsfokus.nu syv observationsområder, der er valgt, fordi forskning peger på, de har stor betydning for elevernes læring. Med disse syv områder kan man umiddelbart tage værktøjet i anvendelse. Nedenfor kan du læse mere om de udvalgte observationsområder.

Man kan dog også vælge at justere værktøjet, så skolen får sit helt eget læringsfokus. Man kan både slette og tilføje observationsområder, og det er muligt at have op til ni områder i alt.

Observationsområder

Følgende syv observationsområder er valgt med udgangspunkt i viden om, hvad der har stor betydning for elevernes læring. Herunder kan du læse mere om observationsområderne, og hvordan de fremmes. Brug det eventuelt som inspiration til læringssamtalen.

Mål og sammenhæng

Tydelige læringsmål fremmer elevernes læring og motivation. Læringsmål kan bidrage til at skabe retning for elevernes arbejde og kan hjælpe dem til at holde fokus i deres læreproces. Samtidig er det vigtigt, at eleverne kender til den sammenhæng, som læringsmålene indgår i. Hvorfor er det vigtigt at lære det, som læringsmålene rammesætter? Hvad kan man bruge det til?

Hvordan fremmer man det?

Fælles mål skal omsættes til læringsmål, som tilpasses eleverne og formuleres i et sprog, som er forståeligt for dem. Læringsmål skal have en naturlig sammenhæng med undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering. En god måde at gøre mål og sammenhæng tydeligt for eleverne er løbende at inddrage dem i arbejdet. Lad derfor eleverne bidrage til at forstå sammenhængene og formulere de mål, der skal arbejdes efter.

 

Tegn på læring

Tegn på læring – også kaldet succeskriterier – er pejlemærker, som viser læreren og eleven selv, at eleven er på vej mod at nå sit mål. Tegn på læring er en forudsætning for, at underviser og elev kan vurdere progression.

Hvordan fremmer man det?

Når der opstilles læringsmål, kan der samtidig opstilles tegn på læring, som kan hjælpe eleverne til at se, at de er på rette vej. Tegn på læring kan formuleres, som noget eleven gør. Det kan være opstillede skridt på vejen til det endelige mål. Eller det kan være lærerens observationer af elevens handlinger, som deles med eleven.

Målvidde

Det er vigtigt, at målene for elevernes arbejde ligger inden for rækkevidden af, hvad de kan lære. Bedst er det, hvis de skal stå lidt på tæer i deres læring, så processen opleves som udfordrende.

Hvordan fremmer man det?

Gennem evaluering af undervisningsforløb og en løbende dialog med eleverne øges kendskabet til, hvor de er. Underviseren kan med fordel anvende taksonomier i sin forberedelse, så videns- og færdighedsmål sættes op under hensyn til elevernes forskellige forudsætninger og niveau.

 

Klassens læringsmiljø

Et trygt læringsmiljø er afgørende for elevernes læring. Når eleverne lærer, er de i en proces, hvor de hele tiden blotter sig – øver sig og begår fejl. Det er svært at lære og se godt ud på samme tid. Den proces fordrer et trygt og positivt samspil mellem underviser og elev – og eleverne imellem.

Hvordan fremmer man det?

Klasseledelse er meget afgørende. Den skal være demokratisk, så eleverne inddrages og føler sig hørt, men underviseren skal også være tydelig i sin ledelse, så alle eleverne oplever, der er en voksen, der passer på den enkelte og fællesskabet. Underviseren skal derfor også gribe ind, når adfærd bidrager til en utryg stemning.

Derudover er det vigtigt, at underviseren møder eleverne med engagement og interesse – herunder sørger for at opbygge gode relationer til dem.

Feedback

Med feedback hjælper man med at bygge bro mellem det eleven kan, og det eleven ikke kan endnu. Feedback skal bidrage til at synliggøre og fremme læringen.

Hvordan fremmer man det?

God feedback gives undervejs i læreprocessen, så det bidrager til det fremadrettede arbejde. Den bør være konstruktiv og støttende og gerne tage afsæt i, hvad eleverne mestrer og allerede har gjort rigtigt. Samtidig bør den feedback, der gives være faglig og relevant – herunder knytte sig til de opstillede mål og tegn på læring. God feedback giver eleverne en oplevelse af, at underviser på en positiv måde gerne vil hjælpe dem med at komme videre i sin læring.

Engagement

Engagement kan betegnes som den indre energi, hvormed eleverne går til undervisningen. Hvis eleverne skal fordybe sig i deres læring forudsætter det, at eleverne er engagerede og vedholdende. Det understøtter dyb læring/dybdelæring.

Hvordan fremmer man det?

Det er af stor betydning, at eleverne mødes med forventninger til deres læring, men også, at underviseren udstråler, at man tror på, de kan lykkes. Derfor er det vigtigt, at alle elever får positive erfaringer med egen læring. Derudover ved man, at elevernes engagement – især på mellemtrin og i udskoling løftes når der er opmærksomhed på en række af de andre læringsfokusområder:

  • Elevernes møder udfordringer, der passer til deres forudsætninger (se Målvidde)
  • At der er gode relationer mellem elev og lærer (se Klassens læringsmiljø)
  • At eleverne spiller en aktiv rolle i undervisningen (se Mål og sammenhæng)
  • At undervisningen er varieret og alsidig (se Variation)
  • At undervisningen giver mulighed for fordybelse og koncentration

Læs mere om, hvad der motiverer eleverne i undersøgelse fra EVA.

 

Variation

Elevernes motivation og engagement løftes af, at de oplever skoledagen som alsidig og varieret, og er derfor et vigtigt bidrag til, at de kan fordybe sig i deres læring (dyb læring/dybdelæring).

Hvordan fremmer man det?

Brug alsidige arbejdsformer – herunder elementer med bevægelse – og skab mulighed for en vekselvirkning mellem viden og erfaring, så eleverne får mulighed for at fordybe sig. Variation handler ikke om mange skift i indhold og fag, men at indholdet berøres gennem forskellige aktiviteter. Lad eleverne bidrage til at formulere undervisningens mål og indhold gennem dialoger. Lad eleverne være aktive – så meget som muligt.