Det man lyser på, får man mere af

Som udgangspunkt indeholder læringsfokus.nu syv observationsområder. Disse er valgt, fordi det er områder, som forskning peger på, har stor betydning for elevernes læring. Med disse syv områder kan man umiddelbart tage værktøjet i anvendelse. Nedenfor kan du læse mere om de udvalgte observationsområder.

Man kan dog også vælge at justere værktøjet, så skolen får sit helt eget læringsfokus. Man kan både slette og tilføje observationsområder, og det er muligt at have op til ni områder i alt. Derudover kan man vælge, at nogle områder skal vægte mere end andre. ‘Skolens læringsfokus’ bliver her et pejlemærke, man kan sammenstille med alle observationer fra besøg i klasserne.

Observationsområder

Følgende syv observationsområder er valgt med udgangspunkt i viden om, hvad der har stor betydning for elevernes læring. Herunder kan du læse mere om observationsområderne, og hvordan de fremmes. Brug det eventuelt som inspiration til læringssamtalen.

Mål og sammenhæng

Tydelige læringsmål fremmer elevernes læring og motivation. Læringsmål kan bidrage til at skabe retning for elevernes arbejde og kan hjælpe dem til at holde fokus i deres læreproces. Samtidig er det vigtigt, at eleverne kender til den sammenhæng, som læringsmålene indgår i. Hvorfor er det vigtigt at lære det, som læringsmålene rammesætter? Hvad kan man bruge det til?

Hvordan fremmer man det?

Fælles mål skal omsættes til læringsmål, som tilpasses eleverne og formuleres i et sprog, som er forståeligt for dem. Læringsmål skal have en naturlig sammenhæng med undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering.

 

Tegn på læring

Tegn på læring – også kaldet succeskriterier – er pejlemærker, som viser læreren og eleven selv, at eleven er på vej mod at nå sit mål. Tegn på læring er en forudsætning for, at læreren kan vurdere elevens læring i processen og give løbende feedback.

Hvordan fremmer man det?

Når der opstilles læringsmål, kan der samtidig opstilles tegn på læring, som kan hjælpe eleverne til at se, at de er på rette vej. Tegn på læring kan formuleres, som noget eleven gør. Det kan være opstillede skridt på vejen til det endelige mål. Eller det kan være lærerens observationer af elevens handlinger, som deles med eleven.

Målvidde

Det er vigtigt, at målene for elevernes arbejde ligger inden for rækkevidden af, hvad de kan lære. Bedst er det, hvis de skal stå lidt på tæer i deres læring, så processen opleves som udfordrende.

Hvordan fremmer man det?

Gennem evaluering af undervisningsforløb og en løbende dialog med eleverne øges kendskabet til, hvor de er. Underviseren kan med fordel anvende taksonomier i sin forberedelse, så videns- og færdighedsmål sættes op under hensyn til elevernes forskellige forudsætninger og niveau.

 

Klassens læringsmiljø

Et trygt læringsmiljø er afgørende for elevernes læring. Når eleverne lærer, er de i en proces, hvor de hele tiden blotter sig – øver sig og begår fejl. Den proces fordrer et trygt og positivt samspil mellem underviser og elev – og eleverne imellem.

Hvordan fremmer man det?

Klasseledelse er meget afgørende. Den skal være demokratisk, så eleverne inddrages og føler sig hørt, men underviseren skal også træde i karakter, så eleverne ved, hvem der bestemmer. Underviseren skal gribe ind umiddelbart, når adfærd bidrager til en utryg stemning, og eleverne skal hver især føle, at underviseren passer på dem.

Feedback

Med feedback hjælper man med at bygge bro mellem det eleven kan, og det eleven ikke kan endnu. Feedback skal både bidrage til at synliggøre og fremme læringen.

Hvordan fremmer man det?

God feedback gives undervejs i læreprocessen, så det bidrager til det fremadrettede arbejde. Den bør være konstruktiv og støttende og gerne tage afsæt i, hvad eleverne mestrer og allerede har gjort rigtigt. Samtidig bør den feedback, der gives være faglig og relevant – herunder knytte sig til de opstillede mål og tegn på læring.

Engagement

Engagement kan betegnes som den indre energi, hvormed eleverne går til undervisningen. Når eleverne skal lære, kan de være motiverede af både indre og ydre faktorer, men uanset er det vigtigt, at de er engagerede.

Hvordan fremmer man det?

Det er af stor betydning, at eleverne mødes med forventninger til deres læring, men også, at underviseren udstråler, at man tror på, de kan lykkes. Her er det vigtigt at holde målvidde og progression for øje. Samtidig ved man, at elevernes egne forventninger har stor betydning. Derfor er det vigtigt, at alle elever får positive erfaringer med egen læring.

 

Metalæring

Eleverne bør kunne forholde sig til deres læring, så de kan blive aktører i deres egen læreproces. På den måde vil de blive bevidste om, hvad der kan fremme deres læring – og vil fx kunne træffe selvstændige beslutninger, der bringer dem videre, hvis de går i stå.

Hvordan fremmer man det?

Læring bør være genstand for drøftelse løbende i undervisningen – både på klassen, i dialog mellem underviser og elev samt eleverne imellem.